Ekko App Logo: Click to go to frontpage

Engager medarbejderne i sikkerheden 

Minimer risikoen for arbejdsulykker, og gør det nemt at indrapportere hændelser

21. oktober 2020

3 minutter

Det kan være rigtig dyrt og have store konsekvenser, når dine medarbejdere kommer galt afsted. Det er derfor vigtigt, at bruge tid og ressourcer på at instruere og uddanne medarbejderne i sikkerheden på arbejdspladsen.

Det koster i gennemsnit 58.400 kr., når der sker en større arbejdsulykke. Det dækker løn under sygefravær og udgifter til oplæring og rekruttering. De mest hyppige arbejdsulykker kunne være undgået, hvis medarbejderne overholdt de sikkerhedsmæssige rutiner. Det er selvfølgelig noget, der fokuseres enormt meget på ved byggepladser, hvor risikoen for arbejdsulykker er høj. Sidste år havde byggebranchen lige over 1.000 arbejdsulykker, som resulterede i, at medarbejderen havde et sygefravær på over en måned. 

Udviklet i tæt samarbejde med bygge- og anlægsbranchen

Hos Ekko app har vi mange kunder fra bygge- og anlægsbranchen. Vi er derfor i meget tæt dialog med vores kunder om, hvordan app'en kan hjælpe med at forebygge arbejdsulykker. Vi udvikler løbende løsninger, der er med til at træne medarbejdere i at løse opgaver korrekt, med fokus på sikkerhed på arbejdspladsen. Bl.a. kan du med Ekko app dele trænings- og sikkerhedsvideoer og teste medarbejderne i relevante sikkerhedsspørgsmål. I Ekko app har vi kunder, der bruger deres medarbejder app til at dele daglige sikkerhedstemaer, spørgeskemaer og afholder konkurrencer i arbejdsmiljø.

Ved at undervise og involvere medarbejderne vha. gamification, oplever vi, at medarbejderne motiveres til at holde sig opdaterede, i de dele af arbejdet, der måske ikke er de allersjoveste. Og netop et højt engagement og vidensdelingsniveau iblandt medarbejderne, er med til at mindske antallet af ulykker på arbejdspladsen.  

Når det er nemt at indberette hændelser, gør medarbejderne det oftere

I forhold til at dele viden og erfaring mellem mobile medarbejdere, har vi udviklet en effektiv måde til, at få flere medarbejdere til, at indberette 'nær ved ulykker'. Hvis uheldet er ude, kan medarbejderen på stedet, tage et billede, dokumentere og sende relevant information ind til den ansvarlige på arbejdspladsen.

For at sikre et højt vidensniveau iblandt medarbejderne, kan informationen om 'nær ved ulykker' deles med alle i virksomheden eller de afdelinger, hvor det er særlig relevant. Herved kan lignende ulykker undgås. Ved at gøre det så nemt som muligt, at indberette ulykker og sager, er der langt flere medarbejdere, der får det gjort, og der spares samtidig en masse ressourcer i både tid og penge. 

I Ekko app har vi også digitaliseret arbejdspladsvurderinger og risikovurderinger, og på den måde gjort det nemt og hurtigt, at udfylde og behandle indrapporteringer for alle medarbejdere. Vi har skrevet om 6 måder du kan øge sikkerheden på byggepladsen med Ekko app.

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan du kan involvere dine medarbejdere i sikkerheden på arbejdspladsen med en medarbejder app, så kan du prøve det af helt gratis.

Blog / Sikkerhed / Intern kommunikation

6 måder du kan øge sikkerheden på byggepladsen med Ekko app

Case / CG Jensen

Læs hvordan CG Jensen bruger app'en til at digitalisere væsentlige arbejdsgange

Blog / Onboarding / Træning

Træn medarbejderen onsite med en medarbejder app